Sydfalster har først fået sit nuværende udseende inden for de sidste 150 år. Redskaberne har været digebygning og afvanding. I 1860 gik fremsynede folk i gang med at udtørre Bøtø Nor, og i 1869 kom turen til de lavvandede områder mellem Hasselø og Falster.
Efter stormfloden i 1872 blev diget mellem Ulslev og klinterne helt mod syd bygget højere og stærkere, så havet kunne holdes ude, og så kom landkortet til at ligne det, vi kender i dag. Indtil da bestod Sydfalster fra Marrebæk til Gedser Odde af en højderyg med den gamle landevej mellem Nykøbing F. og Gedesby, hvor Rostocker Færgehavn lå tæt ved kirken. Herfra sejledes til Rostock med landbrugsprodukter, og færgefolk havde kongeligt privilegium på færgefarten over Østersøen. Adskillige danske dronninger er blevet hentet blandt prinsesser i Mecklenborg, senest dronning Margrethes farmor, dronning Alexandrine. De blev i fordums tid indkvarteret på Gjetzør Slot eller på kroen i Gedesby – Danmarks sydligste by indtil 1886.
Dette år åbnedes jernbanen mellem Nykøbing F. og Gedser Odde sammen med havnen. Stationsbyen Gedser kom på landkortet. Fra 1903 blev der regelmæssig sejlads til Warnemünde med jernbanefærger, indtil en trafikminister godt 90 år senere fandt ud af, at det var bedre at sende de rejsende fra København til Berlin ad omvejen over Hamborg.
I modsætning til opkomlingen Gedser lå de fleste af Sydfalsters landsbyer allerede i 1200-tallet, hvor de stadig ligger. Der var tre sogne, Idestrup, Væggerløse og Skelby-Gedesby, som i første halvdel af 1800-årene efter kongelig beslutning blev kommuner. Der var ikke meget demokrati i begyndelsen, men det kom efterhånden, og det var tre selvstændige landkommuner, der i 1970 lagde sig sammen til Sydfalster Kommune.
Debatten om en storkommune begyndte allerede i 1964 og varede de følgende tre år. Der havde været overvejelser om en sammenlægning af Idestrup med kommuner mod nord og vest, og der blev også talt om at gå sammen med Nykøbing F. købstad, men i august 1967 blev der truffet en beslutning om, at det skulle være Idestrup, Væggerløse og Skelby-Gedesby (med Gedser) som slog sig sammen – men ikke lige overbevisende alle tre steder. I Væggerløse sogneråd var der ingen tvivl, her vedtoges sammenlægningen med 9 stemmer mod 0. I Idestrup var det på vippen, men blev dog et ja med 7 stemmer mod 6. Længst sydpå var tvivlen størst. Ved den første afstemning, hvor et medlem af sognerådet var fraværende, kom stemmerne til at stå 7-7, men ved det følgende møde blev det 8-7, og så var alle med.
Mange problemer skulle klares, før Sydfalster kommune blev en arbejdsdygtig enhed. Et af de store var grænsedragningen i forholdet til Nykøbing F. storkommune. Tingsted og Systofte overgav sig nogenlunde frivilligt, men Sydfalster brød sig ikke om at skulle aflevere Hasselø Plantage og Sønder Vedby Skovvej til Nykøbing. Det betød nemlig afsked med ca. 500 af kommunens indbyggere og dermed 10 procent af indtægterne. Sådan kom det imidlertid til at gå, for det ønskede Kommunalreformkommissionen, men Sydfalster skabte sig kompensation på anden måde. Marielyst-området var gennem adskillige år blevet udbygget med flere sommerhuse, og både Væggerløse og Idestrup udstykkede mange byggegrunde. Det betød – takket være grundpris og skatteprocenter, at indbyggertallet i Sydfalster kommune i de følgende 25 år voksede med ca. 1.000 skatteydere, som arbejdede i Nykøbing, men boede i Sydfalster.
Sydfalster kommune har gennem årene udviklet sig harmonisk og betragtes af tilflyttere som et godt sted at bo med høj service og lav kommuneskat. Hvilket også skyldes, at skiftende byråd har forstået og formået at arbejde sammen til gavn for borgerne – og med kun to borgmestre: Otto Jensen fra 1. april 1970 til 31. december 1989 og Hans Aage Pedersen siden 1. januar 1990 til 31. december 2006.