Det falsterske dige

Falsters Dige – den 13. november 1872 hærgede en stormflod det meste af Sydfalster og store dele af det sydlige Lolland med store tab af mnneskeliv og materielle værdier til følge. Rigsdagen vedtog derfor i maj 1873 en lov om opførelse af diger på Falster og Lolland til beskyttelse mod oversvømmelser fra havet. Opførelsen af digerne blev betalt af staten, amtskommunen og ejerne af de ejendomme, der blev beskyttet mod oversvømmelse. Opførelsen af Det falsterske Dige blev påbegyndt i efteråret 1873 og afsluttet efter 2-3 år.

DIGETS PLACERING OG UDSTRÆKNING
Diget strækker sig fra Birkemose i syd til Ulslev i nord. Det er 17.553 m langt og 3,77 m højt. Kronen er 2,51 m bred. Digearealet omfatter hele arealet fra vestsiden af katastrofevejen, diget og arealet ud til Østersøen.

DIGETS OPBYGNING OG STAND
Diget er bygget af sand og forsynet med en kappe af ler. Diget er beplantet med marehalm, og i tidens løb er der kommet bevoksning af diverse træer og buske. Kystdirektoratet, som er rådgivende og tilsynsførende for Trafikministeriet vedrørende kystbeskyttelse, har tilsynet med Det falsterske Dige. Den tilsynsførende besigtiger diget forår og efterår sammen med digelagets bestyrelse, som derefter sørger for digets vedligeholdelse efter de givne anvisninger således at digesikkerheden altid er i orden.Efter anvisning fra Kystdirektoratet er der i de sidste år fjernet en del bevoksning på digearealet. Kystdirektoratet har desuden pålagt digelaget at bekæmpe nyvækst af hybenroser, andre vilde roser, bævreasp og slåen m.v. på digeskråningerne. Kystdirektoratet har efter at have modtaget underretning om, at området syd for digets sydlige afslutning var svagt, besigtiget området og vurderet at området ikke indebærer en højere risiko for gennembrud og overskylning end selve diget.

VEDLIGEHOLDELSE AF HEGN LANGS KATASTROFEVEJEN
Digelagets medarbejdere har i forbindelse med digets vedligeholdelse behov for at kunne færdes på katastrofevejen med redskaber, maskiner og køretøjer. Desuden skal beredskabsvæsnets køretøjer kunne komme frem på katastrofevejen langs diget i katastrofesituationer.
Grundejere langs katastrofevejen skal derfor være opmærksomme på at de i medfør af hegnsloven er forpligtede til at holde deres hegn langs katastrofevejen studsede, således at bevoksningen ikke er til ulempe for færdslen eller hindrer udsynet for vejfarende.

BÅDE PÅ FORSTRANDEN
Digelagets reglement giver bådejere mulighed for at have en båd liggende på stranden i sommerperioden. Imidlertid skal bådene af hensyn til digets sikkerhed bringes inden for diget inden 1. november. Fremover vil der derfor i løbet af efteråret blive klæbet en seddel på både, der henligger på stranden, med oplysning om, at de vil blive fjernet og opbevaret for ejerens regning, hvis ejer ikke fjerner båden inden 1. november.