Bøtø Nor var oprindelig en lavvandet bugt afskåret fra Østersøen ved 3 lave øer, Langø, Bøtø og Bøtø Fang.

Omkring midten af 1800-tallet havde materialevandring sydpå langs kysten lukket gennemløbene mellem øerne, og der opstod en tange med klitter og maritimt forland.

Herved opstod Bøtø Nor som et ca. 15 km langt og ca. 1 km bredt lavvandet nor. I 1860 stiftedes I/S Bøtø Nor Udgravning og en omfattende digebygning, afvanding og kanalgravning blev iværksat og afsluttet 1865, men stormflodskatastrofen i 1872 ødelagde anlægget. Senere oprettedes Digelauget og det nuværende ca. 19 km lange og stærke dige fra Elkenøre til Gedser Odde blev bygget og et 67 km langt kanalsystem med pumpestation ved Marrebæk blev etableret.

Efter afvandingen var der stadig ca. 750-800 ha søareal på de laveste områder, og i 1940’erne var omkring 300 ha af arealet stadig uopdyrket med græs og rørskær. I 1973 blev 173 ha fredet. Heraf blev de sidste 110 ha uopdyrkede arealer overtaget af Miljøministeriet.

Fuglene og Bøtø Nor
Særligt om efteråret er Gedser Odde en af de store hovedfærdselsårer for fugletrækket fra især Sverige, Finland og det nordlige Rusland. Her spiller Bøtø Nor samt de tilstødende store flade og åbne marker en meget vigtig rolle som international raste- og fourageringsplads inden trækket om efteråret går videre mod syd over Østersøen, eller mod nord til ynglepladserne om foråret.
Ikke sjældent ses flere tusinde grågæs, sædgæs og hjejler, 700 viber, 10-20 traner samt flere arter af rovfugle, bl.a. havørn og dværgfalk. Bøtø Nor er også en oase og et vigtigt ynglested for de fugle, der opholder sig i området hele året, standfuglene. Det er især svømme- og vadefugle som gråstrubet lappedykker, grågås, gråand, vibe, strandskade, dobbeltbekkasin og somme tider også brushøns. Bøtø Nor er altså stadig et vigtigt raste- og fourageringsområde for fuglene, selvom det er reduceret i forhold til hvad det har været tidligere.

Velkommen til Bøtø Nor og Bøtø Skoven – Bøtø Nor Fuglereservat er offentligt ejet og hører under Skov- og Naturstyrelsen, mens Bøtø Plantage er privat ejet og hører under Halsted Kloster Gods.
Da Bøtø Nor er et fuglereservat er der ikke adgang til arealerne, men du kan iagttage området fra de to fugletårne, som findes ud for Tidselvej og Trevlekronevej.
Der er adgang for kørestolsbrugere til begge tårne.
I Bøtø Plantage er du velkommen til at færdes på de etablerede veje og stier til fods eller på cykel fra kl. 6 om morgenen og indtil solnedgang. Det er dog ikke tilladt at gå ind i skovbunden uden for veje og stier. Vis hensyn og tag affald med hjem eller læg det i de opstillede affaldsstativer på diget eller på P-pladsen.